Huse til Ho modelbane

Baggrund for projektet:

Man kan rundt regnet ikke finde danske typehuse til modeljernbaneanlæg. Det findes kun udenlandste huse fra bl.a. Faller og PECO.

Jeg har derfor sat mig for at lave 7-8 forskellige typehuse i skala H0 (1:87) til modelbanen.
Jeg havde ingen forbilleder at kigge efter, så det var hele vejen op fra bunden.
Materialet er 3mm MDF Masonit plade.
Vinduer og døre graveres ned i pladen, hvorefter husets enkelte dele skæres ud.

Data:
Gravering: speed 20, power 100%. Det giver en graveringsdybde på 0,3-0,5 mm
Skæring: Speed 14, Power 100% intermittens 500 Hz (den sidste har vist ingen virkning).

Husene er først groft konstrueret i 3D programmet Autodesk Inventor.
Herfra er der så lavet tegninger af hver enkelt del af huset.
Hver tegning er derefter eksporteret som PDF fil.

Herfra hentes de enkelte tegninger ind i Inkscape og de enkelte tegningsdele lægges op på tegneplanen og reorganiseres, så pladen udnyttes bedst muligt.
Data:
Stregtykkelse til gravering: 0,1 mm; områder, der skal graveres, fyldes ud med sort farve.
Stregtykkelse til skæring: 0,02 mm.

Det anbefales at lave to forskellige bearbejdningstegninger ud fra den grundlæggende Inkscape fil: En graverings fil & en skæringsfil. Begge filer gemmes som PDF filer.

Herfra kan laserskæreren klare resten.

Efterbehandling:
MDF plader kvælder når de bliver våde; derfor er plasticmaling et problem.
Efter råd fra en erfaren malermester inpregnerer jeg MDF pladerne i en blanding af 50% min. terpentin og 50% linoliefernis. Tørretid 4-6 døgn før terpentinen er fordampet. Indtil da er overfladen let fedtet, som plasticmaling IKKE binder i!
Jeg vælger derfor at anvende terpentin-baseret maling til mine huse - de små bøtter maling fra bl.a. Humbrol er fint til mine opgaver.

styrbjorn

Tags: